Børnekoncert på plejehjem... to generationer, et fælles musikalske oplevelse!

Moster Mies Orkesters børnekoncert på plejehjem er som et smilende strejf af morgensolen i aftenlandet.


Hvorfor en børnekoncert på et plejehjem?
Ved en plejehjemskoncert med Moster Mies Orkester kunne man invitere børn fra børnehaver til at komme til koncert på plejehjemmet. Herved kan de ældre og børnene dele en oplevelse.
Børnene vil opleve de ældre som en naturlig del af livet og de ældre vil glædes over børnene og opleve deres spontanitet og indlevelse i musikken og showet.
Vi mener, at alle mennesker i alle livets faser skal have glæde af hinanden og med hinanden.

Bliver de ældre inddraget i koncerten?
De ældre er en lige så vigtig del af koncerten som børnene. Vi kommunikerer med dem, ligesom vi kommunikerer med børnene og opfordrer de ældre til også at deltage med bevægelser.
Indimellem er det de ældre der skal bestemme, hvordan vi skal bevæge os.

Hvad får de ældre ud af Moster Mies Orkesters børnesange?
Vi mener, at både børn og voksne får noget ud af teksterne i vores sange.
Humoren og dobbeltheden i sangene vil de ældre kunne forstå, og de vil få smilet frem.

 

 

Billeder er fra vores plejehjemskoncert på Søndervangs Plejehjem på Frederiksberg.